Nordisk formueret mellem pragmatisme og principfasthed

Abstract

Artiklen diskuterer nogle af den nordiske formuerets særpræg, som de bl.a. træder frem i et historisk perspektiv. I den forbindelse drøftes det særligt, om nordisk formueret i højere grad fortjener betegnelsen ”pragmatisk” snarere end betegnelsen ”principfast” og hvilke øvrige kendetegn, der i særlig grad forklarer dette retsområdes udvikling, opbygning og retskildestruktur gennem de seneste to århundreder. Drøftelsen fører til frem til en diskussion om teoriens, lovgiverens og domstolenes rolle i og ansvar for den formueretlige retsudvikling og metode.

Problemstillingen 

I det følgende behandles nogle af de kendetegn, som fra tid til anden har været fremhævet som særlige for nordisk formueret i sin særegne placering mellem den lovregulerede civil law-ordning, som vi kender det fra kontinentet, og den domstolsstyrede common law, som vi navnlig kender det fra den engelsksprogede verden. Bl.a. drøftes det, om nordisk formueret med rette kan kaldes ”pragmatisk”, og hvad der i særlig grad forklarer formuerettens opbygning og retskildestruktur, stillet som vi er mellem de to nævnte store retsfamilier. 
Artiklen tager udgangspunkt i mit oplæg ved et nordisk seminar ved Stockholm Centre for Commercial Law ved Stockholms Universitet i november 2018, der under overskriften ”Pragmatisme eller principfasthed” stillede spørgsmålet, om nordisk formueret er båret frem af en særlig form for pragmatisme.
Under 2. undersøges det først, hvad der ligger i pragmatismebegrebet efter en almindelig forståelse, i idéhistorisk lys og efter den begrebsafgrænsning, som Sverre Blandhol har benyttet i sin doktorafhandling (2005) om * Professor, dr.jur, Københavns Universitet. Mads Bryde Andersen 50 den nordiske retspragmatisme. Jeg konstaterer, at pragmatismebegrebet har mange afskygninger, men at dets essentielle kendetegn består i, at retlige ræsonnementer anerkendes, selv om de bygger på præmisser, der ikke umiddelbart kan læses ud af retsgrundlaget og af dets ledsagende retskilder (herunder forarbejder og retspraksis).